Tjen penge på nettet – affiliate

Dette er den første artikel i vores serie om at tjene penge på Internettet. For mange mennesker er dette sådan noget der ikke giver mening, da man ikke har varer i hånden eller man sælger sit arbejde, time for time.

Selvom man ikke har en webshop eller sælger sin serviceydelse over nettet så kan man stadig lave noget som giver værdi til nogle besøgende. Der er flere måder at gøre dette på , en af dem er affiliate som er en form for returkommission man får for at lave et salg for andre.

Affiliate

Affiliate fungerer på den måde at man har en hjemmeside hvor man fx. har en masse besøgende. Det er næsten lige meget hvad din hjemmeside handler om, bare der er nogle besøgende og at du har en nogenlunde ide om hvem disse besøgende er.

Et affiliate netværk er en virksomhed som specialiserer sig i at formidle reklamer mellem nogen der sælger varer, fx. en webshop som sælger fiskegrej – og nogen som har en hjemmeside og som er interesseret i at tjene penge på den hjemmeside ved at vise reklamer.

Dem der har en webshop og som sælger varer, de kaldes for annoncører

Dem, der har en hjemmeside hvor de reklamerer med webshoppens reklamer, de kaldes for en partner

Det firma som forbinder annoncør og partner kaldes for et affiliate netværk.

Den person som har en webshop tilmelder sig hos et affiliate netværk og stiller reklamer og links til rådighed til alle dem som har en hjemmeside og som ønsker at vise reklamer på deres side. Samtidig bestemmer de hvor mange % man vil give i belønning (kommission) til dem som skaffer dem et salt. Det kan også være et fast beløb.

De personer som har en hjemmeside (partnere) kan så ansøge hos affiliate netværket om at få lov til at vise reklamer fra en eller flere webshops. Når der så kommer en besøgende ind på en hjemmeside med en affiliate reklame på, så klikker de på reklamen og bliver sendt til webshoppen med fx. fiskegrej. Køber de varer på webshoppen tjener den som har henvist dem til shoppen et antal % af de de har købt for.

affiliate_diagram

Klik for at se større billede

Et eksempel

Det kan være lidt svært i første omgang at forstå hvordan det fungerer, så jeg giver et eksempel på hvordan dette kan fungere. Der er mange led og man skal  lige forstå det. I princippet er det ikke meget anderledes end hvis du sælger andres varer for en provision.

Mød annoncøren Michael

Michael har en webshop som sælger campingudstyr. Han vil gerne have lidt mere gang i sin webshop, så han opretter sig som annoncør hos det danske affiliate netværk partner-ads. Han opretter nogle smarte reklamer og skriver et par gode links som andre partnere kan bruge. Michaels opgave er at gøre det så nemt som muligt for affiliate partnere at reklamere for hans  webshop. Samtidig opsætter han en kommission som man kan optjene, den sætter han til 8%. Det vil sige at alle som skaffer et salg på hans webshop skal have 8% af det der købes for. Michael er meget glad, for han betaler kun når der skabes et salg. Han har ikke nogen løbende omkostninger til det.

Mød partneren Lene

Lene har en hjemmeside hvor hun anmelder campingpladser over hele Danmark. Hun elsker at køre rundt med familien og besøge de forskellige campingpladser. Disse besøg og selve anmeldelserne skriver hun om på sin hjemmeside som hun deler med andre. Lene kunne godt tænke sig at tjene lidt penge på sin hjemmeside, så hun opretter sig som affiliate partner hos det samme affiliate netværk som Michael er oprettet som annoncør. Lene tænker at det passer godt sammen med de interesser hendes besøgende har.

Lene kigger igennem en masse annoncører hos affiliate netværket, der er både mode, tøj og tusindvis af andre ting. Lene ender med at vælge Michaels annonce og indsætter en af disse annoncer på sin hjemmeside. Lene fortsætter med at anmelde campingpladser, og efter et par dage kan hun se at hun har tjene penge på sin hjemmeside. Der er en af de besøgende som har klikket på annoncen til Michaels hjemmeside og købt en køletaske til 499,00. Lene har nu tjent 8% af de 499,00 dvs. 39,92 Kr. Lene er nu i fuld gang med at tjene penge på en hjemmeside hun allerede har og ikke nok med at det kan betale for selve hjemmesiden, men der er også til lidt ekstra hver måned.

Opret din affiliate konto i dag og begynd at tjene penge

Har du ikke en hjemmeside?

I ovenstående eksempel havde Lene allerede en hjemmeside, hvor der var besøgende. Men hvad nu hvis du vil i gang med at tjene penge, men ikke har en hjemmeside.

Det første man skal gøre op med sig selv er om der er et emne man gerne vil skrive om og så måske tjene lidt ved siden af, eller om man vil tjene penge og så er det lige meget hvad man skriver om.

Hvis det er lysten til at skrive der får dig i gang med dette er det helt fint. Det er meget nemmere at skrive en masse om noget man brænder for, end det er at skrive om noget man ikke interesserer sig for. Det sidste bliver hurtigt en sur pligt.

Inden man starter en ny hjemmeside op, kan det være en god ide at se hvilke reklamer der er til rådighed til din målgruppe. Hvis ikke der findes noget til det du gerne vil skrive om, så bliver det rigtig svært at tjene penge på det.

Hvis ens fokus er på at tjene penge vil man nok starte med at se på hvilke annoncører der er hos affiliate netværket og hvor meget de giver i kommission, og så ud fra dette starte en blog eller en hjemmeside op ud fra dette.

Køb dit webhotel i dag og begynd at tjene penge

Sådan bliver du affiliate partner

Hvis du gerne vil tjene lidt penge på en hjemmeside kan du tilmelde dig hos det danske affiliate netværk partnerads ved at klikke her (eller se linket i højre side under “nyttige links”). Det er helt gratis og du har muligheden for at se hvilke annoncører der er oprettet i netværket, samt hvad deres kommission er. For at finde alle de programmer som partnerads har skal du klikke under “alle programmer” (den røde pil på billedet herunder)

wordpressbogen_affiliate

Klik på billedet for at forstørre

Når man er under alle kategorier har man en fuld oversigt over hvilke annoncører der er tilgængelig samt hvilken kommission de giver. Man kan så ansøge til en annoncørs program. Når annoncøren modtager din ansøgning, kigger de på din hjemmeside og så kan de enten godkende eller afvise dig som annoncør. Hvis du bliver afvist er det typisk fordi din hjemmeside måske ikke lige er til den målgruppe som annoncøren ønsker at sælge til.

Affiliate i praksis

Som du har læst i denne artikel er det muligt at tjene penge på din eksisterende hjemmeside, hvis du har nogle besøgende. Det du skal gøre er at få en aftale med et affiliate netværk og indsætte nogle annoncer fra en annoncør. Hvis du kigger op gennem denne artikel vil du se at jeg har en masse links – de er alle affiliate links. Dvs. jeg tjener penge hvis du køber campingudstyr fra linket med campingudstyr. Dette er måden man kan gøre det på.

 

No comments yet.

Skriv et svar

Er din Wordpress blevet hacket? Klik her og lad os hjælpe dig online igen